Ved at spille ekstremt aggresivt når du har en god hånd, kan du som regel vinde, fordi dine modstandere tror at du sidder med ingenting. Eller ved hele tiden at spille tight kommer du afsted med at bluffe dig igennem fordi modstanderne tror du sidder med en stærk hånd. Begge strategier er helt ok, men det er vigtigt at du er opmærksom på hvordan dine modstandere opfatter dit spil.

 

For det meste har poker spillere tendens til at vælge en af disse to ekstremer, og det er bestemt ikke vejen til succes. For at vinde i poker er det vigtigt at du hele tiden vælger en anden spillestil end alle andre ved bordet. Ved at udvikle din egen unikke spillestil og derefter variere dit spil, sætter dig i stand til at drage fordel af de modstandere der ikke ændrer deres spillestil.

For mig personligt virker en såkaldt all-out aggression bedst. Grunden er at det giver mig en chance for at blive chip leader og forhåbentlig også vinde turneringen. På den anden side kan denne aggresive strategi og betyde at man ryger ud tidligt. Det er en risiko jeg er villig til at tage når vi snakker turneringer, for set i det lange løb er jeg langt mere interesseret i at vinde 1. pladsen en gang imellem, end blot vinde penge uden en vinderplads.

Husk på at denne form for aggresivt spil ikke kun er et spørgsmål om at steal the pot; det ultimative mål er at vinde stort, når jeg har en god hånd. Ved at spille mange pot's med en gennemsnitlig hånd og samtidig bevare min chipbeholdning, kan jeg drage fordel af modstandere der er overbevist om at jeg er en totalt loose spiller, der spiller stort set en hvilken som helst hånd. Dermed ikke sagt at man ikke kan tabe på at bluffe, man skal blot holde sig i live og slå til big time når hånden så er der, så man kan vinde en stor pot.

Her er et glimrende eksempel fra World Series of Poker, Main Event, Dag 7 - Dagen hvor jeg regnede med at nå finale bordet. Jeg startede dagen med ca. 4.5 millioner chips, hvilket var lidt mindre end gennemsnittet. Jeg vidste at for at nå finale bordet med en rimelig chance for at vinde, skulle jeg have ca. 15 millioner. Jeg havde ingen intentioner om at nå finale bordet med færre chips, så jeg skulle altså have 3-doblet min stack i løbet af dagen.

Min chip beholdning forblev stort set den samme hele dagen, bortset fra 2 kæmpe pots. Den første pot vandt jeg ret tidligt på dagen. Jeg forsøgte at bluffe en af mine modstandere i flop'en blot med en Ace-High hånd. Jeg gik all-in i håbet om at han ville folde. Det skete ikke, han callede med top pair, heldigvis kom der et Es i riveren og jeg var reddet. Heldet reddede mig her, men en vigtig ting blev sat på plads: Jeg fik vist spilerene ved bordet at jeg var klar til at risikere hele min stack med en forholdsvis ringe hånd.

Senere samme dag spillede jeg en hånd hvor jeg virkelig havde the nuts - der var 4 spar på bordet og jeg havde spar Es. Mit gæt var at min modstander (samme som før omtalte hånd) havde en mindre flush med spar 9. Han må helt klart ha' haft en erindring om min tidligere strategi hvor jeg havde Ace-High, eftersom han spillede sin hånd der tilsyneladende ikke var specielt god. Mit image som loose spiller resulterede i at jeg her vandt en pot på 18 millioner.

På mange måder er det ikke nemt at spille poker aggresivt. Man skal være godt rustet for at klare de følelsesladede op og ned-ture, man skal være indstillet på at man somme tider kommer til at tabe stort - rigtig stort på et bluff. Når det sker nytter det ikke noget at bryde sammen. Man skal være i stand til at spille endnu en turnering med samme strategi. Det nytter ikke noget at være bange, man skal tro på at det er den rette vej. Hvis man kan klare det er det vejen til succes i det lange løb.