Hvis du ikke opfatter poker som et konkurrencepræget spil, er sandsynligheden for at nå den sidste del af en stor turnering meget lille. Vi taler om turneringer, hvor den eneste ting der er højere end blindsene, er det pres man oplever, når man er tæt på at vinde hovedgevinsten, der ofte kan være flere millioner dollars.

Som tidligere basketballspiller, er det nemt at sammenligne det pres man oplever ved et WSOP finale bord med et playoff spil, hvor hvert spil er afgørende og den mindste lille fejl afgør, om man forlader podiet som vinder eller taber. Menneskemylder, scenelys, TV kameraer og journalister der tonser rundt, alt omkring en er hektisk. Hvis du ikke kan abstrahere fra disse omgivelser, kan det i yderste konsekvens betyde at du må vinke farvel til gevinsten.

Alle der har oplevet disse situationer - uanset om det er atleter eller spillere ved den grønne filt - ved at nøglen til at vinde spillet i disse omgivelser, handler om fokus og nærvær i opgaven og lukke alt ude, der ikke har noget med spillet at gøre. Glem alt om snurrende TV kameraer, journalister, dine fans osv. Koncentrer dig om EN ting - spillet.

I modsætning til andre sportsgrene, har pokerspillet endnu en X factor over sig, som man skal kunne abstrahere fra - blot 1 trin højrere i slutplaceringen, kan betyde at man vinder mange hundredetusinde dollars mere i gevinst. Hvis du ikke er nået langt i de store turneringer, husk på at mindre gevinster undervejs i turneringen kan være ligeså distraherende som TV kameraer, så derfor: Undgå at gå helt i selvsving over at du vandt puljen med et fuldt hus et kvarter inde i turneringen, det handler om at vinde turneringen...

Min erfaring siger mig, at turneringer kan opdeles i 2 forskellige faser; på vej til pengene og væk fra pengene. Før denne 'boble', er mit mål at vinde penge. Jeg går efter pengene, og derefter at gøre mig i stand til at vinde. Når 'boblen' har brast, er mit eneste mål at vinde. For mig og andre professionelle pokerspillere starter turneringen ikke før vi er nået til pengepræmierne, det er her jeg begynder at lægge langsigtede strategier, der kan sikre mig en vinderplacering.

En hånd fra Event #1 fra dette års WSOP illustrerer meget godt min pointe: Vi havde nået fire-hånds spil hvor forskellen på 1. og 4. hånd var mere end $500,000, hvor jeg var med i en pot med Andy Bloch. Jeg havde pocket 7 og på bordet lå der Q-Q-3. Andy havde just lavet et raise på størrelse med potten før mig. Jeg ved ikke hvad Andy havde for en hånd, men jeg gættede på at han sikkert havde et par over-cards og måske endda en flush draw. Selvom mine 2 par, 7-7 og Q-Q lå lunt i svinget, ville det koste mig hele min stack at finde ud af om det var en vinderhånd... Det endte med at jeg smed hånden og ventede på en mere oplagt chance.

Du stiller sikkert spørgsmålet: Hvorfor? - Der er flere grunde. For det første var min stack på det tidspunkt så stor, at jeg ikke var tvunget til at fortsætte, selvom det kostede en del chips at folde, var jeg stadig nummer 2 ved bordet. For det andet og mere vigtigt, selvom jeg var foran Andy i floppen, var min vurdering at han havde 13 outs (ca. 40% chance) for at vinde. Min turneringserfaring sagde mig, at det ikke kunne betale sig at gamble.

Mens jeg kunne have spillet benhård poker haj ved at calle, lige foran alle kameraene for et par minutters berømmelse, valgte jeg at abstrahere fra det og gå efter det virkelige mål. Ved at bruge den langsigtede strategi jeg omtalte tidligere, kunne jeg komme over denne marginale situation med kun et lille tab og fortsætte videre til næste hånd.

Til slut viser min beslutning om ikke at gå efter de kortsigtede gevinster gav pote. Jeg slog Andy efterfølgende, da vi nåede heads-up spillet. Jeg foretrækker en WSOP bracelet frem for et par minutters berømthed på TV.