Når snakken falder på poker strategi, er der nogle der ikke skelner mellem turneringsspil og ring game poker spil. Jeg kender flere elite pokerspillere, der spiller efter samme strategi, uanset om der er tale turnerings spil eller ring game poker. Selvom flere af dem har succes med denne strategi er det efter min overbevisning vigtigt at tilpasse strategien alt efter om det er et turnerings- eller ring game spil.

Det grundlæggende problem i en turnering er at chips'ene ikke har ens værdi, forstået på den måde at de chips man taber er af større værdi end dem man vinder. Konskvenserne ved at tabe en hånd ved et marginalt call i et ring game er ikke så tungtvejende som den samme hånd i en turnering. Når det kommer til turneringsspil, er det ekstremt vigtigt at undgå den slags situationer der kan ende med at man taber. En hånd man typsik vælger at call'e i et ring game, er ofte en hånd man med fordel kan vælge at folde i en turnering.

I forbindelse med den første hånd der spilles i turneringer er for meste ikke anbefalelsesværdigt at spille højt spil, foretage coin-flip og risikere hele ens stack for hvad der svarer til en 50% chance for at fordoble ens stack. Hvorfor? - Fordi en fordobling af stack'en- især på et tidligt stadie i en turnering - ikke vil fordoble gevinsten i sidste ende. Hvis man ser sig selv som den vindende spiller (og hvem gør ikke det), bør dit mål være at vinde turneringen - ikke kun den første hånd. Denne relativt begrænsede chance for gevinst kan ikke svare sig at risikere, når chancen for at ryge ud af turneringen på så tidligt et tidspunkt, er så forholdsvis stor.

Det samme gør sig gældende senere i turneringer. Eksempel: Hvis min chip-stack er på 50,000 midtvejs i en turnering og jeg står over for en potentiel coin-flip situation, hvor jeg har chance for vinde 20,000, og ende med 70,000 hvis jeg vinder, og 30,000 hvis jeg taber. Dermed risikerer jeg 40% af min chip-stack for en gevinst på 20%. Gevinsten er her for lille til at jeg vil risikere at ende med at have 30,000. Hvis dette sker, har jeg sat mig selv i en ufordelagtig situation, hvor det er meget svært at komme på niveau igen. Der er mange spillere der ofte villle tage chancen og håbe på at vinde flip'et, men det er yderst sjældent jeg tør tage denne chance. Gevinsten er ikke stor nok til at risikere et potentielt tab.

Dermed ikke sagt at man skal fold'e hver eneste gang nogen satser hele hele molevitten i pot'en. Der er masser af situationer hvor de rette betingelser er til stede for at gå med på en all-in. Hvis man f.eks. sidder med en hånd bestående af A-K og man allerede har fanget sin modstander med et svagt es, er det i den situation ok at vælge at bluffe med et  call. Men i situationer hvor man er tilbøjelig til at flippe, er det ikke fedt at være den der caller.
Det er ganske vist sandt at man altid kan droppe ud af flip situationer, men det bedste er såvidt muligt helt at undgå disse situationer.

Jeg tror disse eksempler tydeligt illustrerer den store forskel på det at tabe en bestemt mængde chips mod det at vinde en tilsvarende mængde chips. Nogle vil sikkert være uenig i visse situationer, men jeg er aldrig stødt på en god pokerspiller der er uenig i det overordnede i denne strategi. For mig handler det grundlæggende om at huske på, at chips man risikerer at tabe i marginale situationer i turneringer, har flere negative konsekvenser end dem man har chance for at vinde. Hvis man såvidt muligt undgår at sætte sig selv i denne situation, er chancen for at vinde i turneringer betydeligt større.