Hvad der startede som et amerikansk fænomen for de mere lyssky elementer i samfundet har udviklet sig til et verdensomspændende fænomen. Og der er flere gode grunde til at kaste sig over pokerbordet.

Articleboy.com har samlet en lille håndfuld argumenter til, hvorfor man skal spille poker. Her på Pokerguide.dk bringer vi dem videre:

Økonomi: Poker er en af de få hasardspil, hvor spillere faktisk kan vinde penge over en længere periode. Det skyldes, at spillerne dyster mod hinanden i stedet for mod ”banken” eller ”huset”. En god spiller kan derfor over tid vinde over mindre talentfulde spillere.

Dog er chancen for at score kassen ikke den eneste grund til, at folk vælger at spille poker. Man skal faktisk ikke glemme, at de fleste mennesker, som spiller poker, ikke gør det for rigtige penge – men derimod blot for sjov. Årsagen er, at poker er et spil, hvor man kan udvikle sine færdigheder løbende, og derfor er det også sjovt at spille uden at satse rigtige penge. Poker er en af de former for underholdning som kan spilles time efter time uden at man taber en øre.

Uddannelse: Poker er en supergod metode til at få støvet sine matematiske færdigheder af. Meget af strategien i poker drejer sig om odds, og derfor bliver man som spiller løbende bedre til at regne de forventede kommende kortkombinationer ud – og regne ud hvilke kort som modstanderne sidder med rundt om bordet. Dette er også årsagen til, at nogle lærere bruger poker i skolen som værktøj til at lære om, hvordan man regner forventede værdier ud.

Det sociale: En fed måde at slappe af sammen med sine venner er at spille poker. Poker er en vej til samtale og en rolig atmosfære – specielt hvis man spiller for næsten ingen penge eller bare spiller helt for sjov. I flere TV-shows bliver poker da også brugt som et socialt samlingspunkt – bl.a. i Desperate Housewifes, hvor hovedpersonerne samles til et spil poker en gang om ugen.