Texas Hold'em er det mest populære kasinopokerspil i verden. I Danmark var spillet Seven Card Stud tidligere mere udbredt - sådan er det ikke mere! Hvis du er på udkig efter det helt rigtige pokerspil, er Hold'em et godt bud. Texas Hold'em er for eksempel det spil, som spilles mest på de mange pokersider, som i dag findes på internettet. Her vil man typisk spille om dollars, og derfor bliver beløb i det efterfølgende også altid benævnt i dollars. Vær opmærksom på at en del af de engelsk/amerikanske pokerudtryk allerede er blevet fordanskede. Så for lige at lette forståelsen (engelsk-dansk): ” fold” betyder, at man smider kortene – på dansk fold'er man. ” check” betyder, at man ikke byder noget – man banker i bordet eller check'er. ”Bet” betyder, at man som den første spiller i en omgang byder penge i puljen – på dansk bet'er man. ” raise” betyder, at man forhøjer indsatsen – på dansk raiser man. Og endelig betyder ” call”, at man går med og matcher foregående indsatser – man call'er eller kigger.



Grundlæggende strategi og vigtigheden af position
Når man spiller poker hjemme i dagligstuen, skiftes spillerne til at give kort eller ”deale”. Hver enkelt spiller er dealer (kortgiver) i ét spil fra start til slut. Vedkommende giver derefter kortbunken videre til spilleren til venstre for sig, sådan at turen bevæger sig med uret rundt. Spilleren til venstre for dealeren starter med at byde, og dealeren byder til sidst. I Texas Hold'em er det normalt en stor fordel at være dealer og være den, der byder til sidst: De andre spillere vælger måske at trække sig ud af runden eller forhøjer indsatsen undervejs, og man er derfor i besiddelse af flere oplysninger, når man selv skal byde.

På kasinoer bruger man imidlertid en professionel dealer. ”The button” er en lille plastikskive, hvor der står dealer på, og den repræsenterer dealer-positionen. Spilleren, der har skiven, er ”dealer” i den hånd - selvom det er den professionelle dealer, der rent faktisk giver kort - og efter hver hånd flyttes skiven én spiller til venstre. På den måde får alle spillere ved bordet chancen for at drage fordel af dealer-positionen og af at være den sidste til at byde.



Indsatsstruktur
Texas Hold'em spilles nogle gange med det, man kalder ”structured betting”. Det vil sige, at indsatserne altid er af en bestemt størrelse. Som spiller har du således mulighed for at vælge et spil, der passer til det beløb, som du er villig at satse. Ved et $10/20-bord, for eksempel, er indsatserne altid enten $10 eller $20 afhængigt af, om det er tidligt eller sent i hånden (læs mere herom senere). Du kan altså ikke indskyde $16, $34 eller $2; hvis du vil satse, skal det være $10 eller $20. Samme regel gælder ved et $2/4-bord, hvor indsatsen altid skal være $2 eller $4. Er du nybegynder, er det en god ide at starte med at spille ved et $1/2-bord eller et $2/4-bord, indtil du får samlet mere erfaring.



Kortgivning
I Hold'em får hver spiller tildelt to lukkede kort (med billedsiden nedad). Disse kort tilhører den enkelte spiller alene og må ikke være synlige for de andre spillere. Efter en budrunde, hvor indsatsen er på $10, vender dealeren tre kort, så de ligger midt på bordet med billedsiden opad. De tre kort kaldes ”the flop” (eller det fordanskede ord floppen) og tilhører ALLE spillerne ved bordet. De er såkaldte ”community cards” (fælleskort). Det vil sige, at hvis spiller nr. 1 har en knægt og en konge på hånden, og floppen består af Es-D-10, ja så har spiller nr. 1 nu en ace-high- straight (Es-K-D-Kn-10). Det kaldes også en royal straight flush, som er den højeste straight, man kan have. Hvis spiller nr. 2 er så uheldig at have gode kort på hånden, som fx et es og en dame, vil spiller nr. 2 efter alt at dømme tabe en stor sum penge, fordi han eller hun har ” floppet” en udmærket hånd bestående af to par (to esser og to damer).

Når de spillere, som call'ede i den indledende budrunde (før floppen eller ”pre- flop”), har vurderet, hvordan de tre fælleskort passer - eller ikke passer - med deres kort på hånden, indledes en ny budrunde. Også i denne runde er indsatsen $10. Dealeren vender derefter et fjerde community card. Dette kort kaldes ”the river” eller ” fifth street”, og der indledes nu en sidste budrunde, igen med en indsats på $20.

Så ved dette hypotetiske $10/20-bord har vi altså to budrunder, hvor spillerne indskyder $10, og to budrunder, hvor indsatserne er på $20.



At danne en pokerhånd med to, et eller ingen kort
Når den enkelte spiller skal danne sin endelige 5-korts-pokerhånd, kan spilleren vælge at bruge begge, kun ét eller slet ingen af de kort, som han eller hun har på hånden. I visse tilfælde er det faktisk bedst ikke at bruge de kort, du har på hånden. Vi forestiller os, at de fem kort på bordet er ruder 3-4-5-6-10, dvs. en flush. Det er altså kun en ruder, der kan forhøje værdien af de fem kort på bordet. Selvom du måske har to tiere på hånden og derfor i teorien kunne sige, at din pokerhånd består af tre ens (tre tiere), ville det ikke være et klogt træk, fordi flush'en på bordet er højere end tre ens. Du kan så bare krydse fingre for, at ingen af de andre spillere er i besiddelse af en ruder heller, og på den måde kan du dele puljen. Hvis en af de andre spillere sidder med fx ruder otte på hånden og dermed har en 10-8-6-5-4 flush, så vinder den over din 10-6-5-4-3 flush. Med et pokerudtryk siger man, at den anden spillers ”10-8 slår din 10-6”.



”The blinds” – tvungne indsatser
Før vi kan starte vores spil ved $10/20-bordet, skal spilleren umiddelbart til venstre for the button placere $5 i puljen, inden der gives kort. Ligeledes skal spiller nummer to til venstre for the button placere $10 i puljen, inden der gives kort. Disse to indsatser kalder man ”the blinds”, da pengene satses inden, spillerne ser deres kort. Spillerne placerer med andre ord penge i blinde. 5-dollar-indsatsen kalder man for ”the smallblind” og 10-dollar-indsatsen ”the big bliindbig blind”.

Men hvad er formålet med at lade spillerne placere ”blinds”? Ligesom som man i pokerspillet Seven Card Stud indskyder en ante, tvinger man i Texas Hold'em spillerne til at lægge penge i puljen fra starten, så der er noget at spille om, inden budrunderne går i gang. Og det er jo netop med til at gøre poker spændende.

 

 

Lad spillet starte, herunder følger en gennemgang af et hypotetisk spil.

 

 

Spillere til en hypotetisk hånd

Vi placerer nu ni spillere ved vores $10/20-bord:

Anders sidder på plads nr. 1 (the button), Brian på plads nr. 2 (the smallblind), Carsten på plads nr. 3 (the big bliindbig blind), David på plads nr. 4, Erik på plads nr. 5, Frank på plads nr. 6, George på plads nr. 7, Henrik på plads nr. 8, og Ib sidder på plads nr. 9.

Dealeren giver nu to lukkede kort (med billedsiden nedad) til hver enkelt spiller. Han giver ét kort af gangen og begynder med Brian. Disse to kort tilhører den enkelte spiller alene og må ikke være synlige for de andre spillere. Kortene er fordelt således:

Anders: hjerter konge og hjerter knægt (hj K – hj Kn), Brian: spar fire og ruder seks (sp 4 – ru 6), Carsten: ruder syv og ruder otte (ru 7 – ru 8), David: klør syv og spar syv (kl 7 - sp 7), Erik: hjerter ti og klør to (hj 10 – kl 2), Frank: ruder ni og hjerter fire (ru 9 – hj 4), George: spar dame og hjerter to (sp D - hj 2), Henrik: spar es og ruder dame (sp Es – ru D), Ib: klør knægt og spar fem (kl Kn – sp 5).

Brian og Carsten har jo allerede ”blinds” i puljen, så David lægger ud. Han har nu tre muligheder. Han kan melde call, hvilket betyder, at han smider $10 i puljen og dermed matcher den forrige spillers indsats. Han kan raise, hvilket vil sige, at han indskyder $20 og derfor matcher de $10, der allerede er blevet satset, med yderligere $10. Eller han kan vælge at smide kortene ( fold). Vi antager, at David, efter at have set sine kort, bestemmer sig for at call'e. Der er nu i alt $25 i puljen.

Det er nu Eriks tur. Han har de samme muligheder, som David havde. Lad os sige at Erik vælger at fold'e, og det samme gør Frank og George. Henrik beslutter sig for at raise og indskyder $20 i puljen.

Så er det Ib. Også han kan vælge call, fold eller raise, men tallene har ændret sig. En call-melding vil koste Ib $20 og en raise-melding $30. Han beslutter sig for at smide kortene.

Nu er turen kommet til Anders. Han har ”the button” (dealer-funktionen), og som du måske kan huske, er det en stor fordel. For medmindre David pønser på noget, er Anders i besiddelse af nyttige oplysninger. Han ved nemlig,

• at Brian og Carsten placerede penge i puljen, inden de så deres kort. Selvom de MÅSKE begge har en god hånd, er det ikke sandsynligt.

• at David formentlig har en god, men ikke fremragende hånd, da han nøjedes med en call-melding i stedet for en raise-melding.

• at Erik, George, Frank og Ib har trukket sig. Sammenlign det med, hvad David vidste, da han call'ede og lagde $10 i puljen; han vidste intet om, hvor stærke disse fire spilleres hænder var.

• at Henrik sikkert har en stærk hånd, eftersom han forhøjede indsatsen. Det kunne David umuligt have vidst, da han call'ede og indskød $10.

Anders vurderer sin hånd som rimelig god, og han vælger en call-melding og betaler de $20. Brian har allerede investeret $5 i denne pulje (via the smallblind). Han kan ligeledes vælge fold, call eller raise, men fordi han var tvunget til at smide de første $5 i puljen, ser tallene lidt anderledes ud. En call-melding vil koste ham $15 og en raise-melding $25. Brian kigger på sine kort og indser, at både Henrik og Anders sandsynligvis har gode hænder. Det går også op for ham, at han vil være i den uheldige situation at skulle lægge ud i hver eneste af spillets budrunder. Han smider kortene.

Carsten ser på sine kort. Han skal træffe en beslutning, der minder om Brians - og så alligevel ikke helt. For Carsten var tvunget til at indskyde $10 i puljen uden at have set sine kort, og det vil derfor kun koste ham yderligere $10 at spille videre. Carsten kan også komme med en raise-melding, hvis han vil, men han vurderer, at hans hånd ikke er særlig god. Derfor call'er han bare og venter og ser, om der senere dukker kort op, der kan forøge værdien af hånden.

David call'ede tidligt, og hvis han vil spille, skal han nu call'e og indskyde yderligere $10 (pga. Henriks raise-melding). Idet der blev meldt raise, efter at David call'ede i forbindelse med den oprindelige 10-dollar-indsats, har David også ret til at raise. Men han beslutter sig for en call-melding. Det afslutter indsatserne i den indledende budrunde. Der er $85 i puljen; Carsten, David, Henrik og Anders har hver smidt $20 i puljen og Brian $5. Henrik kan ikke raise igen. Henrik var nemlig den spiller, der oprindeligt raisede, og der var ingen, der efterfølgende forhøjede hans raise-melding.




Spillerne efter den indledende budrunde
De tilbageværende spillerne i puljen er Carsten på plads nr. 3 (ru 7 – ru 8), David på plads nr. 4 (kl 7 – sp 7), Henrik på plads nr. 8 (sp Es – ru D), og Anders på plads nr. 1 (hj K – hj Kn).

Dealeren vender de tre kort midt på bordet (”the flop”). Det blev ruder es, hjerter dame, ruder ti (ru Es – hj D – ru 10). Lad os se hvordan floppen påvirker situationen. Carsten, som placerede the big bliindbig blind, har ” floppet” to rudere i tillæg til de rudere, han har på hånden. Med et pokerudtryk har han en ” flush draw”, da han bare skal have én ruder mere for at kunne danne en flush. Carsten står altså stærkt, hvis der dukker endnu en ruder op i ”the turn” eller i ”the river”.

David, som med sit syver-par havde den højeste hånd før floppen, er ved at tabe. Der er nemlig mange høje kort på bordet, og i Hold'em er der tendens til, at spillerne call'er (eller kigger), når de har høje kort på hånden. Så selv uden at kunne se de andre spilleres kort, er David ret sikker på, at han er bagud.

Inden floppen havde Henrik havde en god hånd med to høje kort. Nu er han ovenud begejstret, for han har floppet to par. Skønt en af de andre spillere KUNNE have en straight, er sandsynligheden herfor lille.

Anders, hvis hånd var dårligere end Henriks før floppen, har opnået en rigtig god hånd, nemlig en straight. Hvis der ikke kom flere kort, ville Anders vinde, men som situationen er nu, skal han overleve to kort mere. Han ved ikke, at Henrik har to par, eller at Carsten har en flush draw. I øjeblikket har Anders den bedst mulige hånd; den kalder man normalt ”the nuts”. Lad os se hvordan det kommer til at gå.




Hypotetiske indsatser efter floppen
Carsten er den første spiller til venstre for the button, som stadig er i spillet. Derfor skal han lægge ud. Han har to muligheder. Han kan check'E, hvilket betyder, at han undlader at byde men bibeholder muligheden for at blive i spillet, hvis en af de andre spillere byder. Eller han kan byde (BET) og, i dette tilfælde, indskyde $10 i puljen. Teoretisk set kunne han på dette tidspunkt også vælge at smide kortene, men selvom han synes, at hånden ser håbløs ud, mister han intet ved at check'e. Han kan jo altid vælge at smide kortene senere. Så Carsten kaster et blik på sin lovende, men endnu ikke komplette hånd, og beslutter sig for at check'e. Han håber dermed, at ingen af de andre vælger at byde, og at han derfor får en ”gratis” chance for at fuldende sin flush.

David er ret sikker på, at hans hånd ikke længere ligger i spidsen. Han vælger også at check'e og håber, at ingen af de andre vil byde, og at han dermed får en gratis chance for at få en tredje syver. Det er ikke helt udelukket. Ofte skræmmes alle af flops, der indeholder tre høje kort – selv dem, der har dannet en stærk hånd. På den måde får de svagere hænder en chance for at blive bedre uden at skulle betale for det. Men det kommer nu ikke til at ske her.

Henrik har en meget stærk hånd og beslutter sig for at byde. Han kunne selvfølgelig prøve at være lidt snu og check'e og dermed håbe, at han ved at antyde svaghed kan få de andre til at kigge hans bud senere i spillet. Men med alle de høje kort på bordet, og oven i købet to rudere, er han bange for, at en af de andre vil opnå en bedre hånd. Derfor byder han med det formål at forsøge at vinde hånden med det samme eller i det mindste lade de spillere, som SKAL købe for at få en god hånd, betale for det. Han ønsker ikke at give de andre spillere et ”gratis” kort.

Anders har allermest lyst til at juble og klappe i hænderne, men i poker er det vigtigt at skjule sin hånds styrke. I øjeblikket har han jo ”the nuts”. Anders kunne uden tvivl vælge at raise, hvilket mange spillere i hans situation også ville gøre, men han bestemmer sig for bare at kigge, fordi han har så stærk en hånd. Han vil nemlig forsøge at give de andre en falsk følelse af sikkerhed og få dem til at blive i spillet, så han kan vinde deres indsatser, når niveauet stiger til $20.

Carsten, der måske ville have tøvet med at kigge $20, øjner en temmelig billig chance for at få en stor hånd. Han kigger de $10. David synes, at hans syver-par er håbløst og smider kortene. Der er nu $115 i puljen. Dermed afsluttes indsatserne i anden budrunde ( floppen).




Hypotetisk spil efter the turn card ( fourth street)
Efter afslutningen af indsatserne i anden budrunde vender dealeren the turn card. Det viser sig at være klør seks.

På bordet ligger nu ru Es – Hj D – ru 10 – kl 6. Hvilken indflydelse har the turn card på situationen? Lad os lige genopfriske hvilke kort de enkelte spillere har: Carsten på plads nr. 3 (ru 7 – ru 8), Henrik på plads nr. 8 (sp Es – ru D) og Anders på plads nr. 1 (hj K – hj Kn).

Carsten har endnu ikke opnået en flush, men det kan han stadig nå i forbindelse med ”the river”. Derudover har han chancen for at få en straight, hvis the river card er en nier. Men Carsten ved ikke, at en nier ikke er til nogen hjælp. Godt nok ville den give ham en straight, men Anders har allerede en højere straight. Så selvom Carsten måske betragter en nier som sit drømmekort, er det i virkeligheden hans værste mareridt.

Henrik er godt tilfreds med, at the turn card er klør seks. For det første hjælper det ikke nogen af de flush draws, der evt. kunne have været hos de andre spillere. Og for det andet kan det heller ikke give nogen en straight.

Anders er endnu mere tilfreds, fordi hans straight bevarer positionen som ”the nuts”.

Det er stadig Carsten, der lægger ud. Han check'er og håber at få et gratis kort. Henrik synes, at det er på tide at hævde sig, så han byder og lægger $20 i puljen. Anders overvejer for en kort stund at kigge - bare for at narre de andre indtil the river - men de to rudere på bordet overbeviser ham om, at nu skal der handles. Han raiser og forhøjer med $20, hvilket betyder, at det vil koste Carsten mindst $40 at købe, før han opnår sin flush (de $40, som han skal betale med det samme, plus den mulighed, at Henrik forhøjer Anders' raise-melding). Som så mange andre pokerspillere kan Carsten ikke nænne at smide en potentiel flush væk, så han kigger.

Henrik er en smule bekymret. Hans oprindelige 20-dollar-bud blev forhøjet og efterfulgt af en call-melding. Henrik sidder sandsynligvis med den bedste hånd; Anders' raise-melding kunne fx skyldes et es og en konge eller endnu bedre, et es og en tier - eller måske bluffede han bare. Men Anders kunne også have en straight, tre damer, tre tiere eller endda tre esser. Ikke desto mindre bestemmer Henrik sig for at finde ud af, hvad der foregår i stedet for at vente. Han forhøjer igen ved at smide $40 mere i puljen (de $20 Anders forhøjede med plus yderligere $20).

Anders gør sit bedste for at skjule sin tilfredshed. Han forhøjer igen, for han ved, at han har den bedste hånd. Det er muligt, at Henrik har en hånd magen til, men ingen kan have en bedre hånd. I hvert fald ikke endnu.

Carsten er langtfra glad. Han vidste, at han var bagud, før de begyndte at byde. Han vidste, at han havde en hånd, som krævede et godt køb, men håbede, at han kunne købe et godt kort uden de store omkostninger. Kun to ting kan være til trøst for Carsten:

For det første tyder både Henriks og Anders' stærke satsninger på (selvom det ikke er sikkert), at ingen af dem køber efter en flush med en hånd som ruder konge og ruder ni. Begge har formentlig allerede en eller anden form for fuldendt hånd. Hvis en af dem rent faktisk havde ruder konge og ruder ni, ville det være katastrofalt for Carsten, for selvom han opnåede en flush, ville han tabe til en højere flush. Da det lader til, at ingen andre er med endnu for at købe et godt kort, kan Carsten være ret sikker på, at opnår han sin flush, så vinder den også.

For det andet kan Carstens indsats ikke blive forhøjet igen, hvis han kigger, idet der kun må forhøjes tre gange pr. spillerunde (i nogle kasinoer er grænsen dog fire, men i de fleste er den tre). Havde Carsten vidst, at det ville komme til at koste ham fire store indsatser (en bet- og tre raise-meldinger), da de begyndte budrunden efter fourth street, ville han sikkert have trukket sig. Som det ser ud nu, har han allerede to store indsatser i puljen, der nu er forholdsvis stor. Derfor kigger han.

Henrik er nu sikker på, at han ikke har den bedste hånd. Alligevel kigger han, fordi puljen er pænt stor, og det koster ham kun $20 at få det sidste kort at se. Hvis det sidste kort er et es eller en dame, har Henrik opnået fuldt hus. Hvis det sidste kort ikke er til nogen hjælp, kan han stadig håbe, at Anders har satset ud fra et es og en tier, og at Carsten har håbet på at få en straight eller en flush.

Før denne budrundes vanvittige indsatser havde vi $115 i puljen. Spillerne har nu hver smidt $80 i – dvs. $240 i alt – og puljens værdi er steget til $355.




Hypotetisk spil efter the river card ( fifth street)
Dealeren vender the river card. Det er spar ni. På bordet ligger nu ru Es – hj D – ru 10 - kl 6 – sp 9.

Rundens spillere er Carsten på plads nr. 3 (ru 7 – ru 8), Henrik på plads nr. 8 (sp Es – ru D) og Anders på plads nr. 1 (hj K – hj Kn).

Carsten er begejstret. Med en sekser, en nier og en tier på bordet plus syveren og otteren i sin hånd, har han en straight: 6-7-8-9-10. Carsten kan kun blive slået, hvis en af de andre har en konge og en knægt. Carsten glemmer alt om, hvor aggressive de to andre spillere har været, og han fokuserer kun på, hvor god hans egen pokerhånd er. Han byder $20, hvilket bringer puljen op på $375.

Henrik er meget utilfreds. Carsten har spillet ydmyg og blot kigget i alle de forudgående runder, og nu fyrer han pludselig løs. Han skulle vel aldrig sidde med en syver og en otter? Carsten har nok spillet sikkert med en stærk pokerhånd som fx tre tiere. Og så er der jo stadig Anders. Mon Anders har et es og en tier, eller har han en hånd, som Henrik ikke kan slå som fx en konge og en knægt, to tiere, to damer eller to esser? Men måske bliver Anders også skræmt af Carstens melding. Henrik kigger de $20, og puljen er nu $395.

Anders tænker. Han stirrer på bordet og prøver at regne ud, hvordan han kan vinde; han ved, at han umuligt kan tabe, kun spille uafgjort. Til sidst indser han, at han nok ikke får de andre overbevist om, at det står sløjt til, alt imens han forhøjer, så han springer ud i det og raiser. Puljen er steget til i alt $435.

Carsten føler sig fristet til at forhøje igen; han har trods alt en straight. Men så husker han, hvordan Anders blev ved med at forhøje sidste gang, og det ser ikke ud til, at den mulige straight med syveren og otteren har skræmt Anders. Så Carsten udviser mådehold og kigger. Der er nu $455 i puljen.

Henrik sukker og kaster hånden. Selvom det kun vil koste ham $20 at kigge, og selvom puljen er temmelig stor, beslutter Henrik, at han ikke kan slå BÅDE Anders og Carsten. Hvis Carstens bet-melding i forbindelse med the river var bluff, skræmte det ikke Anders. Og hvis Anders bluffede med sin raise-melding hen imod slutningen, virkede det ikke særlig afskrækkende på Carsten. Havde han kun været oppe imod én spiller, ville Henrik sikkert have kigget. Men han er overbevist om, at hans pokerhånd ikke kan slå dem begge.

Det skal siges, at mange (måske de fleste) spillere ville have foretrukket en call-melding i Henriks situation - specielt ved lavere minimum- og maksimumgrænser for indsatser – og at en call-melding sagtens kunne være det rigtige valg. Det afhænger meget af, hvor godt Henrik kender Anders og Carstens spillestil. Hvis han betragter dem som ”loose players” (bruges om spillere, der spiller flere hænder end gennemsnittet), der bluffer en del eller overvurderer deres hænder, er det fuldkommen korrekt at kigge. Hvis han betragter dem som ”solid” (eller udmærkede) konservative spillere, ville det nok være bedre at trække sig ud. Og endelig, hvis Henrik ikke ved særlig meget om Anders og Carsten, er det sikkert værd at ofre $20 mere for at være på den sikre side.

Selvom sandsynligheden taler for, at Henrik taber, ville oddsene have været udmærkede ved en call-melding. Han ville satse $20 for at vinde $455. Hvis chancerne for at vinde er bare én ud af 22, er en call-melding den rigtige beslutning. Skønt det viser sig, at Henriks beslutning om at smide kortene er rigtig, er to esser og to damer (to par) en ret stærk hånd. I betragtning af hvor ”loose” spillene ved de fleste $10/20-borde er, er Henriks beslutning om at smide kortene nok forkert, med mindre han ved, at Anders og Carsten er ”tight” konservative spillere (bruges om konservative spillere, som spiller færre hænder end gennemsnittet). Og hvis han ved dét, skulle han nok have lagt en dæmper på budaktiviteten noget før.

Anders og Carsten vender nu deres kort, og Carsten ser, at den ”heldige” straight, som han opnåede hen imod slutningen, har kostet ham $40 ekstra. Hvis dealeren bare havde vendt et eller andet værdiløst kort, kunne Carsten have kastet sin hånd. Men i stedet er Carsten nu endt i den værst tænkelige position, nemlig på andenpladsen. Han havde en straight men endte med at tabe langt flere penge end Erik, Frank, George og Ib, som alle kastede deres hænder inden floppen.

Den store pulje går til Anders, som startede hånden i den bedste position (the button). Takket være positionen som sidste mand til at byde var Anders i stand til at raise, selvom han ikke havde den bedste hånd inden floppen. Carsten startede hånden i en ringe position. I the big bliindbig blind havde han en ”drawing hand” (altså en hånd, der kræver et køb for at blive til noget) og mistede en masse penge, fordi den hånd, som han købte til, ikke var ”the nuts” (den ultimative hånd i forhold til floppen). Hvis du spiller med i en hånd, hvor du ved, at du er bagud, skal du være sikker på, at du rent faktisk vinder, hvis du køber det kort, du håber på. Husk på, det er ikke alt guld, som glimrer.

God fornøjelse.