For at kunne slå vidt forskellige typer modstandere, er det vigtigt, at du lærer at variere din egen spillestil.
Mange mennesker spiller poker på en simpel måde, hvor de ikke varierer deres spillestil. Og dermed kan du få en stor fordel ud af selv at variere din stil.

Efter få hænder kan du normalt sige, om du sidder over for en “tight” eller “loose” spiller. ”Tight” spillere vil kun spille på de bedste hænder og når de får sådan en, så vil de spille dem hurtigt. Hvis ”tight” spillere når til showdown, så vil de normalt vinde hånden.

Så snart en spiller bliver identificeret som en “tight” spiller, så vil de andre spillere ikke blive ret længe i spillet, når den ”tight” spiller er med. Dermed bliver potten, som en ”tight” spiller vinder, aldrig rigtig stor.
På den anden side findes der en type, som betegnes som en “loose” spiller. En ”loose” spiller tror på, at alle kort kan vinde hånden og han/hun håber på, at flop, turn eller river-kortet vil falde ud i deres favør.

Dette betyder, at du vil få mere action ud af at sidde over for en “loose” spiller, som også vil tage nogle større tab, når kortene på bordet ikke rammer rigtigt.

Du bør også finde ud af, om dine modstandere er aggressive eller passive spillere. Aggressive spillere vil hele tiden bette eller raise, ofte før floppet. Det kræver noget erfaring, at blive en god aggressiv spiller, men det kan være et hårdt slag for modstanderne, hvis denne spillestil bliver udført rigtigt.

Passive spillere – på den anden side – foretrækker en mere tilbagelænet stil, selvom de sidder med en rigtig god hånd. De vil ikke ryste bordet op for meget. Passive spillere bliver så lang tid inde, som de har det godt med – men de er klar til at folde, hvis spillet bliver for aggressivt. Passive spillere er med i en masse hænder, men kan tåle at tabe en masse af dem, netop fordi de ikke spiller aggressivt.

Men den helt grundlæggende ting, som er vigtig at få øje på ved en spiller, er om han/hun er stærk eller svag. Stærke spillere har en god viden om spillet og vil generelt lave de rigtige calls på de rigtige tidspunkter – og så vil stærke spillere vinde de fleste showdowns.

Svagere spillere vil ofte kun tænke over, hvilke kort de selv sidder med – og ikke hvad deres modstandere kunne tænkes at sidde med og vil have ved showdown.

De bedste spillere kan mikse deres spil og være aggressive og passive alt efter, hvilken type spil, de sidder med i.

Det vigtigste for at undgå at være en svag spiller er sætte sig ned og terpe på en stribe forskellige pokerstrategier, som man kan læse sig til på nettet eller ved at købe bøger. Derudover er det vigtigt at bide mærke i nye trends, som modstanderne kan gøre brug af.